torsdag den 19. juli 2012

Der er efterhånden kun 22 dage til det jeg vil betragte som min fremtidige 'livs oplevelse'. Sygeplejerskestuderende på 6. semester og udlandspraktik i modul 11, er min titel.

Afrejsetidspunktet er d. 10. august '12 og 3 måneder frem og destiniationen er Namibia, Windhoek, Katutura Hospital, Afrika. Når vi ankommer vil vi blive indkvateret hos en familie, der har som levevej at have studerende fra hele verden boende. Der er plads til 20 studerende i deres to huse. Her vil vi få 2 personers værelser med fælles køkken. Forholdene er jeg ikke bekymret for, da en tidligere studerende, der har været samme sted i praktik har vist os billeder. Boligforholdene ser overkommelige ud og jeg er overraskesket over, efter at have se billederne, at det er så pænt.

Jeg og 3 andre sygeplejerskestuderende skal med til Namibia

Forberedelser: 22 dage tl afrejse, og i de store træk er alt afklaret. Flybilletterne er bestilt for længe siden, visum er bestilt, legater er søgt (1 er fået - man kan åbenbart ikke forvente mere i disse økonomiske krise tider) og i hovedtræk er jeg mentalt klar til afrejse.
Jeg kunne godt fornemme at der var mange småting jeg lige skulle have styr på inden, og fik lavet et liste over disse ting. På listen kan nævnes:
- betale studierejseforsikring
- lave midlertidig adresseændring
- sætte fitnesskort på pause
- Lave ekstranøgler til lejligheden
- Printe studieplan
- Finde relevant litteratur til opholdet
- osv. osv.
Så inden jeg fik set mig om, var mit ellers så afslappet indre, pludselig en del mere stresset.

For hvordan finder jeg relevant litteratur til rejsen, når jeg ikke ved hvad jeg skal møde? Heldigvis har vi 4 piger oprettet en gruppe på Facebook, hvor vi jævnligt skriver sammen. Her er vi blevet enige om, hvad vi hver især tager med at litteratur, og låner af hinanden. På den måde får vi så bredt et fagligt udsnit med. I mit budget havde jeg sat 1000kr. af til nye relevante bøger, og disse er bestilt. Så nu må jeg bare vente til de kommer, så de kan pakkes ned i kufferten.

22 dage :) Tiden går stærkt.. Og jeg glæder mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar