Fra kl 8.00-12.00 kommer de yngste børn. De leger, spiser det ene måltid og får lidt kærlig omsorg. Der er strenge regler, men børnene er meget velopdragne. Der er et krav om at man synger sange og beer til Jesus før maden serveres - og alle deltager.
Fra kl 12.00-15.00 kommer skolebørnene og får et gratis måltid mad. Hele projektet tillader alle børn at komme, men børnene er af de aller fattigste i området, og mange af børnene er HIVsmittet og/eller uden forældre. Mange af de større børn der kommer, går heller ikke i skole, da det kræver en uniform, en regnebog, en skrivebog og en blyant før man kan deltage i skolen.
Monica oprettede i 2007 Home of Good Hope, efter hendes datter døde i en ung alder af AIDS. Hun besluttede sig derefter for, at hun ville gøre noget godt for samfundet, og de børn der var i samme situation som hendes datter. Projektet eskalerede og nu har Moica 400 børn om ugen der kommer forbi for at blive mætte - og det er hendes mål, at mætte alle sultne munde.
Aldrene på børnene strækker sig helt fra nyfødte babyer der bliver sat af om morgenen af arbejdende mødre, til børn op i en 13års alder.
Det er vigtigt for Monica, at børnene er i trygge hænder og får mad, mens forældrene er på arbejde. Det er nemlig heller ikke sikkert at børnene er garanteret mad, når forældrene kommer hjem igen fra arbejde.
I de næste to uger skal vi ud og besøge Monica og hjælpe med at give mad og lege med børnene.
I går var første dag vi ankom og vi blev taget godt imod af 30-40 børn i alderen 3mdr-6år.
Vi ankom kl 9.30 og blev vist rundt. Rundturen var kort, da Home of Good Hope består af et 40kvm blikskur med vinduer og et lille udeareal - ellers leger de ude på grusvejen.
Børnene vi mødte var glade, legede og synes det var fantastisk at der kom 4 nye voksne der ville lege med dem. Det mest interessante var vores kamera. Med det samme stillede de op og poserede foran kameraet - og de elskede det! Det bedste var nemlig at de kunne se reslutatet bagefter og grine af sig selv. Så der var absolut ingen foto-politik, det var bare at skyde løs.
Det var en underlig fornemmelse der gemte sig i min krop ved ankomsten. På den ene side var børnene så glade og de havde det godt lige i det øjeblik. Jeg smilede selv rigtig meget over de nysgerrige skabninger der løb omkring mig. På den anden side blev hjertet knust, da tanker om de vilkår børnene lever under, sattet sig som billeder på nethinden. Børnene var beskidte, havde rimgorm, mange af dem var HIV-smittet og nogle var forældreløse. Tanken om at mange af børnene der kom, kun fik det ene måltid mad og én kop juice på en hel dag, var også ubærligt at tænke på. Så hele dagen var med mange blandet følelser.
Børnene var fuldstændig modsat af danske børn. Vi nåede ikke engang at træde ud af bilen før vi stod med 10 omklamrende børn hver, der alle ville have et kram. Børnene var meget nærgående, ville sidde på skødet, sloges om at vise os hvad de havde tegnet, eller generelt bare det at få vores opmærksomhed. Det bedste af det hele, var dog hvis de kunne pille i mit hår. Mit hår er lyst og glat og har derfor en fuldstædig modsat struktur end deres eget hår. Det var så spændende at flette og nusse, pille mine hårnåle ud og sætte dem i igen.
Jeg oplever de danske børn som indadvente og generte ved første møde. Man skal ofte vise åbenhed, tryghed og interesse, før de danske børn åbner sig op for en. Dog er alle børn nysgerrige skabninger, og det kræver ikke lige så meget at skabe et bånd til et barn, som det gør at skabe et godt bånd til et voksent menneske. Af sikkerhedsmæssige årsager synes de fleste voksne at det er rart, at deres børn er tilbageholdne, men for en gangs skyld, synes jeg det var rart med så åben afrikanske børn, der alle, med deres åbne og varme hjerter - og deres nysgerrighed - ville vide hvem vi var.
Jeg glæder mig til et 2 ugers forløb, hvor jeg rigtig kan lære børnene og de frivillige voksne at kende. Det bliver 2 hårde uger, fordi alle børnene synes vi er nogle spændende folkefærd og gerne vil have vores opmærksomhed. Men der er også mange spændende reflektioner bundet til hele projektet og børns udvikling i den 3. verden, som jeg vil gå mere i dybden med i de næste indlæg.
Her sidder børnene på de små træbænke og får dagens måltid.. I dag stod menuen på kylling og ris.
Her er Geengo. Han er 3 måneder og bor i en lidt alternativ børneseng. Hans mor aflevere ham hos Home of Good Hope hver morgen for at gå på arbejde. Hele den første dag vi var der, fik han ikke skiftet ble en eneste gang, for det er der ikke ressourcer til. Det medførte, at mens jeg holdte den lille dreng, løb det ned af mig med tis fra ham, for bleen kunne ikke holde på mere væske. Selvom jeg fortalte at jeg var helt våd, blev der ikke gjort noget ved problemet - for hvad skulle de egenligt gøre?
To søde afrikanske piger, der glædede sig til at se resultatet efter deres posering foran kameraet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar